Om vinen
Respekt og tålmodighed er kendetegnene for denne fantastiske vin. Vinens farve er intens rubinrød med violette strejf. Den har en yderst elegant, kraftig og vedvarende bouquet med krydderier, moden frugt og vanilje. Smagen er på samme tid både saftig og tør, og den holder længe i munden.
Den er lagret 30 – 36 måneder på egetræsfade og yderligere 30- 36 måneder i flasken.
Superb til fyldige retter samt stegt kød, vildt og modne oste.